Kan du finde den gode historie, udvikle klare pressebudskaber og skabe kommunikation, der understøtter både brand og forretning? Har du erfaring med PR, pressearbejde og kommunikation omkring både lanceringer, kommercielle initiativer og samfundsrelaterede agendaer? Så er du måske vores nye kollega i kommunikationsteamet i TDC Brands’ Consumer-division.
Du bliver en del af Consumer Communications, som arbejder med kommunikation på tværs af vores fire Consumer-brands: YouSee, Telmore, Hiper og eesy. Det betyder et bredt ansvarsområde med kommunikation for nogle af Danmarks mest kendte telebrands og med emner, der berører mange danskeres hverdag, fra internet, mobil og underholdning til sikkerhed og ansvarlighed.
Som PR Rådgiver får du en central rolle i at håndtere den proaktive presseindsats på tværs af de fire brands, med primært fokus på vores største brand: YouSee. Du kommer til at arbejde tæt sammen med forretningen, brands, marketing og kolleger i Corporate Affairs om at udvikle historier, budskaber og kommunikationsindsatser, der løfter vores position og skaber relevant synlighed. PR vil være dit primære fokus, men rollen rummer også interne kommunikationsopgaver samt projektledelse af kommunikationsindsatser på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver vil være…
Drive og koordinere den eksterne proaktive presseindsats for vores Consumer brands, med primært fokus på YouSee.
Proaktivt identificere og udvikle stærke historier, vinkler og budskaber med afsæt i forretningens prioriteter
Udarbejde pressemeddelelser, pressepitches, budskabspapirer, Q&A’s, debatindlæg og indhold til LinkedIn
Det er dig, vi leder efter…
Du kan spotte de gode fortællinger og gøre komplicerede emner klare, relevante og engagerende. Du arbejder struktureret og med høj kvalitet, samtidig med at du trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder og interessenter.
Du er kreativ, god til ideudvikling og nysgerrig på forretningen. Du opsøger aktivt historier og muligheder, der styrker vores positionering. Samtidig har du overblik og kan holde mange aktiviteter, deadlines i bevægelse på én gang.
Derudover forestiller vi os, at du
Har 3-5 års erfaring med PR, fra bureau, virksomheder eller større organisationer. og kan vise dokumenterede resultater af tidligere pressearbejde.
Kender det danske mediebillede indgående og ved, hvordan historier vinkles og skaber relevans for medierne.
Har et godt pressenetværk.
Er velformuleret og har en skarp pen. Tænker kreativt og er god til ideudvikling.
Kan rådgive sikkert og udfordre konstruktivt, når vinkler, budskaber eller historier skal skærpes
Arbejder selvstændigt og struktureret med en pipeline af historier og trives med at udføre opgaver hele vejen fra idé til eksekvering i en hverdag med mange aktiviteter og deadlines.
Har en relevant videregående uddannelse inden for journalistik, kommunikation, PR, marketing eller lignende
Hvad får du hos os?
Mulighed for at spille en central rolle i vores eksterne kommunikation og PR-indsatser for de fire Consumer-brands og samtidig arbejde bredt med kommunikation og projekter på tværs af organisationen
En bred kontaktflade og tæt samarbejde med brands, marketing, ledere og kolleger i TDC Brands
Et lille kommunikationsteam med fokus på samarbejde, ideudvikling og løbende sparring
Du bliver en del af det samlede Corporate Affairs og et bredere pressefagligt setup, hvor flere kolleger arbejder med presse og kommunikation, og hvor vi koordinerer og sparrer tæt.
Sådan ansøger du: Send dit motiverede CV, hvor du fortæller, hvorfor du er det rette match til rollen. Du må også meget gerne vedlægge eksempler på pressehistorier, artikler eller andet indhold, du har udviklet.
Ansøgningsfrist: 15. november. Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Forventet opstart: 1. december 2026 eller 1. januar 2027.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Communications, Consumer, Louise Fisker Boesen, på [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgning: Det er ikke nødvendigt at vedhæfte en motiveret ansøgning, men du bedes venligst inkludere en kort introduktion i dit CV om, hvorfor du søger denne stilling. For at sikre en fair og inkluderende rekrutteringsproces beder vi dig samtidig undlade at tilføje et foto til dit CV. Det er en betingelse for ansættelse, at TDC Brands kan godkende din straffeattest.
Ansøgningsfrist: 15-11-2026
Kontaktperson: Head of Communications, Consumer, Louise Fisker Boesen, på [email protected]
Arbejdssted
Teglholmsgade 1, København
TDC Brands (Tidl. Nuuday) – Sikkert ind i fremtiden
TDC Brands består af en række stærke brands, der tilsammen leverer innovative digitale services inden for TV, bredbånd, netværk og telefoni til private kunder og virksomheder. YouSee, Telmore, Hiper og eesy servicerer danskere på tværs af alder, køn og bopæl på privatmarkedet. På erhvervsmarkedet servicerer TDC Brands mindre såvel som store erhvervsvirksomheder med TDC Erhverv og Relatel. TDC Brands beskæftiger i dag omkring 3.000 medarbejdere og har ca. 6 mio. privat- og erhvervskundeforhold.
Få mere information om TDC Brands på tdcbrands.dk.
Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger her: https://www.tdcbrands.dk/karriere
#LI-POST #LI-TDC Brands
Job description provided by TDC Group.
View the original posting